Information til gymnasterne og deres forældre

Ringkøbing/Skjernegnens Juniorhold 
Et gymnastikhold for piger fra 7. – 9. klasse og drenge fra 6. – 9. klasse, som har lyst til at lave gymnastik, udover den hjemlige træning i lokalforeningen.
Der er tre prøvetræninger. Herefter skal man endeligt beslutte, om man ønsker at gå på holdet og om man ønsker at være rytme- eller springgymnast.

Juniorholdet træner hver torsdag på Brejninggaard Efterskole, Brejningggardsvej 12,  Spjald kl. 18.00 – 20.00.

Udtagede piger
Et ekstra tilbud til de rytmepiger som gerne vil "nørde" med bl.a. fejesving, håndredskaber og serietræning.
Der er udtagelse til dette hold og der vil, udover de ekstra træninger/weekendtræninger, som er på juniorholdet, være 4-5 ekstra træninger.
Obs. at der er ekstra kontingent opkrævning på 200 kr. (opkræves slut november)

Vigtigt er, at man som gymnast på Juniorholdet, skal være aktiv inden for gymnastikken i en lokalforening under DGI – enten som gymnast eller instruktør/hjælper.


Mødepligt
På juniorholdet lægger vi stor vægt på mødepligt.
Der er mødepligt til alle træninger, ekstra- og weekendtræninger, opvisninger, stævner m.m.

Skulle man en enkelt gang være forhindret, skal der meldes afbud til en af instruktørerne. Man kan ikke melde afbud til holdets kontaktpersoner.
Gymnasterne bliver krydset af til hver træning.
Udeblivelse tre gange (manglende afbud) giver ret til borvisning fra holdet. 

Betaling
Kontingent for sæsonen er ialt 3.000 kr. som betales over 3 gange:

1. rate ved tilmelding: www.dgi.dk/202005558102
2. rate slut november 
3. rate  ved tilmelding til DGI juniorstævnet, dog senest d. 1. feb. 2021.
Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at overholde betalingsfristen.
Overholdes fristen ikke, opkræves et gebyr på 50 kr. pr. efterfølgende træning. Spørgsmål vedr. betaling, rettes til holdets kontaktpersoner:

Elisabeth Ladekjær, René Madsen og Mette Stubkjær.

Weekendtræninger

Der vil være fastlagt nogle ekstra-/weekendtræninger i løbet af sæsonen.
Tjek kalenderen på juniorholdets hjemmeside. Det er vigtigt, at man er med til disse træninger, da man ellers vil miste en del af træningen frem mod opvisning

Skulle man være forhindret, så husk at melde afbud i god tid.


Rygning
Rygning forbudt.
Der er total rygeforbud på Brejninggaard Efterskole og ligeledes ved ekstra-/weekendtræninger og stævner.
Tag en snak med jeres unge mennesker om reglerne for rygning.


Alkohol
Når man er sammen med juniorholdet er alkohol naturligvis strengt forbudt.Det gælder både til træning, weekendtræninger, opvisninger, stævner og hvad vi ellers deltager i. Overtrædelse af denne regel fører til øjeblikkelig bortvisning fra holdet.


Opvisninger
I marts måned skal man som juniorgymnast forvente, at weekenderne går med opvisninger. 
Nogle af juniorholdets opvisninger vil sandsynligvis falde sammen med opvisning i din/jeres lokalforening.
Her er det vigtigt, at I prioriterer opvisning med lokalforeningsholdet.

De opvisninger der allerede er fastlagte, er skrevet på kalenderen, men der vil helt sikkert komme flere til :-)


Landsdelsjuniorstævnet
Juniorstævnet er et stævne for landsdelsjuniorhold fra hele landet. Stævnet er over 3 dage og starter fredag middag med opvisninger hele fredag og lørdag i dagtimerne, aftenfest lørdag for deltagerne og et afslutningsarrangement søndag formiddag. Opvisningerne er åbne for publikum – der er gratis entré.

I 2020 holdes stævnet d. 3.-5. april i Haderslev Idrætscenter.

Nærmere info om tilmelding / afbud følger i december/januar, når tilmeldingsfristen nærmer sig.


Aktivitetskalender
På holdets hjemmeside ligger kalenderen for sæsonen.
Her er de ugentlige træninger, ekstra- og weekendtræninger samt andre aktiviteter noteret.
Der vil løbende komme tilføjelser til kalenderen. Lad gymnasterne holde øje med ændringer og tilføjelser.
OBS: vær tillige opmærksom på, at ændringer kan forekomme, måske i forhold til træningssted eller tidspumkt.